Mellemøstlige instrumenterNote: mellemøstlige instrumenter findes i mange variationer under mange navne i de forskellige lande og områder i regionen.
Saz/Baglama
Baglama/saz er en familie af langhalsede lutter med som regel syv strenge, bestående af to dobbeltstrenge og en trippelstreng. Hver dobbeltstreng består oftest af to ens stemte strenge, trippelgruppen ligeså plus oktaven under. Grupperne er stemt i kvinter i forhold til hinanden. Der findes dog forskellige stemningssystemer.
Baglama/saz er meget udbredt i tyrkiet, det er en instrumentfamilie bestående af fem udgaver: divan er det største instrument, derefter kommer fambura/tambura, så den lang- og korthalsede baglama, og til sidst cura.
Fra gruppen Americanistan:
Oud/ud/barbat/lut
Oud er en korthalset lut med krop formet som en halv pære. Ordet oud kommer af al-oud, der betyder træ, al-oud er så blevet til lut på europæisk. Ouden har som regel fem-seks dobbeltstrenge, hvor hvert par er stemt ens, bortset fra at dybeste streng oftest er en enkelt streng. Ouden er som regel stemt i kvarter, strengene slås an med plekter. Instrumentet har oftest ikke bånd.
Fra Pablos oud page:
Santur (citer/hakkebræt)
Santur er en citer, det vil sige et sæt vandrette strenge, der er spændt ud over en trapezformet træklangbund, og som slås an med træpinde. Santuren har typisk 25-30 strengegrupper, hver gruppe består af fire ens tætsiddende strenge. Hver strengegruppe holdes oppe af en lille flytbar træbro.
Ney/Nai (fløjte)
Ney er en træfløjte. Man spiller ved at blæse hen over den ene ende (ligesom man kan gøre med en flaskehals). I Persien holdes den bag de øverste fortænder, og man dirigerer luften med tungen hen over rørenden. På den måde kan man ændre intonationen og glide op til og ned fra tonen.
Fra gruppen Americanistan:
Zummara (dobbeltklarinet)
Zummara, også kendt som mejwes, er et dobbelt blæseinstrument med to parallelle rør. Der er flere udgaver: en med to korte ens rør med huller, således at man kan spille flerstemmigt med sig selv. I en anden udgave (også kaldet arghul) er det ene rør langt og uden huller og kun kan spille én tone. Ved at trække vejret cirkulært kan denne tone holdes konstant som borduntone, ligesom ved en sækkepibe, som arghulen da også er en forløber for.
Tonen dannes af et enkelt rørblad, ligesom en klarinet. Bladet kan være en flig skåret ud af mundstykket (idioglotic) eller sat på mundstykket (heteroglotic).
Zurna (obo)Hele den tyrkiske musik med zurna. Detalje fra Vittore Carpaccio (1472-1526): Selenitternes dåb, 1507
En zurna et instrument i obo-familien med dobbelt rørblad, fingerhuller ligesom en fløjte og trompetagtig åbning. Det er mere eller mindre det samme instrument, der er kendt i danmark som skalmeje, som Suona i Kina, shehnai i Indien, tzurnay i Iran, zorna i Grækenland, zurla på Balkan, bombarde i Frankrig, zokra i Tunesien, ghaytah eller raita i Marokko, mizmar i Egypten zamr i Libanon og Irak og karnevalstrompet på Cuba.
Tar (rammetromme)
Tar er en rammetromme: et skind spændt ud over en rund ramme. Den kan udtrykke alle fire elementer: luft, ild, vand og jord. Et slag i midten (doom) er vand, et dæmpet slag med håndfladen (ka) er jord, et kantslag (tac) er ild, og et strøg hen over skindet (cha) er luft. Instrumentet er yderst udbredt i mellemøsten og nordafrika. Instrumentet har som regel et hul i rammen til tommelfingeren, så man kan spille med begge hænder.
Fra gruppen Americanistan:
Doumbek/Darbuka (timeglasformet tromme)
Denne timeglasformede tromme er udbredt i hele den arabiske verden, fra Tyrkiet til Marokko, i populærmusikken og den klassiske mellemøstlige musik. Den holdes mellem benene og spilles med hænderne.